Om os

Firmaprofil: Salomonsson Arkitekter søger sine rødder i den arkitektfaglige skandinaviske tradition, hvor funktionen og stedet er katalysator for en stadig udvikling af arkitektur og design. Gennem vores arbejde skaber vi omgivelser til liv, udfoldelse og uddannelse i det private såvel som det offentlige. Målsætningen er at udforme de fysiske omgivelser, så der skabes oplevelsesrig arkitektur. Vi skaber optimale resultater gennem en sammenfatning af rumlig opfattelse, teknik og økonomi.

 

Om Salomonsson Arkitekter: Salomonsson Arkitekter er en klassisk arkitektvirksomhed med lang historie og stor erfaring med at føre et byggeri fra idéfasen til et færdigt produkt gennem rådgivning, projektledelse, fagtilsyn og byggeledelse.

Vi bestræber os altid på at skabe nytænkende designs, der både udfordrer forrige standarder og bevarer og forbedrer, hvad der har fungeret førhen. Vores arkitektur er altid centreret omkring æstetik, funktionalitet og miljø, hvilket har grobund i vores rødder i de skandinaviske arkitekturtraditioner.

 

Kvalitetssikring: Tegnestuens kvalitetssikringssystem tager udgangspunkt gældende cirkulærer og bekendtgørelser og er baseret på vejledningerne i ”Kvalitetsstyring i arkitektfirmaer” fra Danske Arkitektvirksomheder, samt ”Vejledning i projektgranskning” udarbejdet af Danske Arkitektvirksomheder og FRI.

 

Miljø/Bæredygtighed: Tegnestuen prioriterer miljørigtig projektering på linje med byggeriets øvrige kvaliteter. Tegnestuen arbejder bevidst med materialer og tekniske løsninger med lav miljøbelastning vurderet i forhold til levetid for den enkelte bygningsdel. På den måde opnås en optimeret balance mellem anlægs-, drifts- og totaløkonomi. Vi mener, at nutidige bygninger må være udformet bevidst i forhold til energiforbrug. Derfor arbejdes der med alternative energiformer integreret i arkitekturen, når opgaverne tillader det.

 

Kunden i centrum: For os er kunden altid i centrum i ethvert projekt. Det gælder både garvede bygherrer såvel som dem, der aldrig har prøvet det før. Derfor bestræber vi os altid på at skabe et tillidsbånd til vores kunder, så vi i fællesskab kan føre kundens ønsker og behov ud i verden. Tegnestuen arbejder bedst i en åben dialog med bygherre og brugere, hvor forskellige synspunkter kan præsenteres og afprøves. Et lige så vigtigt parameter for et succesrigt projekt er et godt samarbejde med byggeriets andre parter, og tegnestuen arbejder derfor med de tekniske løsninger i en krævende dynamisk dialog med ingeniører, entreprenører og leverandører.